Om Work Life Balance og Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
Udvikling forudsætter, at nogen tør tage de første skridt
Da vi som de første i Danmark startede Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF) i 2005, var det ud fra målet om, at sætte begrebet Work Life Balance på dagsordenen herhjemme. Begrebet og tankegangen stammer fra USA, hvor man i flere år har anvendt Work Life Balance ud fra mere forretningsmæssige og strategiske vinkler. I USA har man ligeledes forsket i effekterne af Work Life Balance.
Forskningen har flere gange slået fast, at øget sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv er nøglen til menneskers og virksomheders fremtidige vækst. De konklusioner udmøntede sig konkret i indholdet på OECD-topmødet i Paris i foråret 2005, hvor medlemslandene diskuterede social-, ligestillings- og beskæftigelsespolitik. OECD-topmødet mundede ud i konklusionen, at Work Life Balance er basen for velfærdssamfundet. Du kan læse uddybende om dette her.
Den viden vi på Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv gennem årenehar fået, har skabt tradition for, at det er os, du oftest finder citeret i medierne. Vi har simpelthen sat gang i debatten om Work Life Balance. Og konkret skabt positiv udvikling for både mennesker og virksomheder.
Det mest synlige bevis på vores engagement finder du på vores Årlige Balancedag, (National dag for Work Life Balance) der i 2008 finder sted den 30. oktober. Den kan du læse mere om længere fremme eller klikke direkte ind på her.
På Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv kan vi med andre ord synliggøre og dokumentere vores erfaring med Work Life Balance. Faktisk med så stor succes, at vi i dag virker som dynamo for de mennesker og virksomheder, der nu også arbejder med Work Life Balance. Det kan du høre mere om i udsendelsen fra efteråret 2006 på dr1 her eller læse om i Politikens store søndagsartikel i tillægget PS fra 2. november 2008, som du finder her.
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv skaber vækst på alle planer
På Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv arbejder vi ud fra en målsætning om at skabe vækst og trivsel hos både enkeltpersoner, virksomheder og samfund. Og vores produkt – om man vil – hedder Work Life Balance
Grundtanken i Work Life Balance er forståelse af sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv som selve nøglen til vækst på en moderne og samfundsmæssigt set sund måde. Metoden og tankegangen i Work Life Balance kan bruges af både virksomheder, offentlige institutioner og de enkelte familier. Private og enkeltpersoner kan gennem kurser og foredrag om Work Life Balance lære at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og vigtigheden af den balance ringer nok en klokke eller to hos de fleste – uanset om de arbejder under større eller mindre pres og ansvar i virksomheden.
Virksomheder og institutioner kan bruge vores sparring som et ledelsesværktøj. Moderne virksomhedsledelse bygger på en helhedsorienteret tænkning mellem virksomhedens ønske om økonomisk vækst og medarbejdernes personlige trivsel. Her kommer Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv ind i billedet som en alsidig sparringspartner med de muligheder, Work Life Balance giver virksomheden og dens ansatte. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv agerer på alle niveauer ude i virksomheden, hvor omdrejningspunkt er læring om de konkrete arbejdsvilkår og Work Life Balance. Vi har udviklet balanceværktøjer til alle ansatte grupper, så Work Life Balance er meget mere, end et almindeligt ledelsesværktøj. Det er en strategisk, forretningsmæssig indgang til vækst gennem mennesker.
På Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv taler vi om stress og sygefravær
Og vi gør noget for at forebygge et samfundsproblem
Vores holdning til det globaliserede videnssamfund er, at medarbejderne er virksomhedernes kapital, ressource og potentiale. Derfor må alle lære at passe og pleje samfundets vigtigste aktiv, så flest muligt lever afbalanceret mellem de krav og forventninger, de møder i arbejdslivet.
Vores mission er at skabe et positivt spændingsfelt, hvor den enkelte virksomhed, dens medarbejdere og i det større perspektiv samfundet fungerer i mest mulig balance mellem forskellige og ofte skiftende krav. Når vi medtænker samfundsperspektivet er det fordi vi ved, at et velfungerende og økonomisk sundt samfund er kendetegnet ved færre udgifter til omskoling, skilsmisse, sygdom og pensionering før tid.
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv sætter barnet og fremtiden i centrum
Man kan sige, at den enkelte virksomheds potentiale udover produktet skyldes, at samfundet kan levere en motiveret og veluddannet arbejdsstyrke, som hurtigt kan tilpasse sig virksomheden, konkurrencesituationen og de skiftende udfordringer. I den nærmeste fremtid skal de børn, der i disse år oplever ubalancen mellem de voksnes arbejdsliv og familieliv ind på uddannelsesvejen og siden i gang med deres arbejdsliv og familieliv. Og lige nu betaler de prisen for ubalancen. Pressede børn lærer mindre og har ofte ringe tillid til eget værd og evner. Vi kan spørge os selv, om vi ønsker at udsætte dem for det samme pres, vi gennem vores eget liv har arbejdet under. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv dæmmer op for den forkerte udvikling og hjælper konkret med at ændre praksis. Læg hertil, at de kommende generationer i antal er mindre, end de generationer, der lige nu er på arbejdsmarkedet. Du kan se mere i Familiezonen - klik her
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv er også en virksomhed med et produkt, der koster
Det koster kun en ændring af vaner og måden at tænke arbejde på. Med Work Life Balance som målsætning skaber vi rum til nytænkning. Vi blander os i debatten, vi arbejder politisk og lægger op til debat. Vi bidrager med løsningsforslag. Og sidst men ikke mindst tilbyder og udvikler vi konkrete prissatte værktøjer, der kan anvendes i det moderne arbejdsliv med de muligheder og udfordringer det stiller os overfor. Vores fokus ligger både på den enkelte og på arbejdspladsen. Derved bliver processen også et væsentligt element i såvel Human Ressource Management som på overordnet strategisk niveau.
På Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv arbejder vi både med medlemmer og ikke-medlemmer. Vores medlemmer bruger os til sparring, i udviklings- og uddannelsesforløb, ved round table-aktiviteter og i netværk. Alle har brug for et forum for videndeling, for komme i gang med at implimentere Work Life Balance. Det markerer vi gennem mange og forskelligartede aktiviteter, hvoraf den største og vigtigste event er Den Årlige Balancedag, som du kan læse meget mere om her.
Blandt vores medlemmer er virksomheder KPMG, Nykredit, Alk-Abello, ATP, Middelfart Sparekasse og flere kommuner, fx Gribskov Kommune. Du kan læse om deres erfaringer med Work Life Balance her.
Din virksomhed kan også blive medlem af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. Gennem jeres medlemskab gør I både noget for virksomheden som en konkurrenceorienteret og attraktiv arbejdsplads, men gør samtidig noget synligt og aktivt for alle ansatte. Sammenlagt betyder det, at I kan brande jer som en socialt ansvarlig, samfundsbevidst og attraktiv virksomhed. Ansatte gennem et virksomhedsmedlemskab får som direkte personalegode mulighed for personligt medlemskab af Netværk for Work Life Balance, hvor de får redskaber og inspiration til at fokusere på egen personlige udvikling og balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Din virksomhed kan også blive medlem af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.Se mere her
Vores motto er ”work life balance for vækst"
· virksomhederne
· den enkelte
· samfundet
Du kan også blive personlig medlem af Netværket: Work life balance - personlig udvikling
(Worklifebalance, work+life balance kært barn flere navne)